Nicoline Dahlberg er børnelitteraturformidler på Biblioteket Frederiksberg. Hun fortæller i dette afsnit om en særlig oplevelse med højtlæsning, som indkapsler noget af det, højtlæsning for selvlæsende børn kan: skabe samhørighed og læseglæde.

I denne sæson af Højt at læse har vi særligt fokus på det, vi kalder Læsesteder. Et læsested kan både være den fysiske ramme, vi sidder og læser i; det sted, vi er i livet, når vi læser; eller det sted, vi rejser hen i bogen, når vi læser. I dette afsnit skal vi på besøg i bibliotekets kælder, hvor vi gemmer de allerældste bøger.

I afsnittet nævner vi: 
Ella er mit navn, vil du købe det? (2014) skrevet af Mette Hegnhøj og udgivet på forlaget Jensen & Dahlgaard
Magnolia af Skagerrak (2015) af Bent Haller, illustreret af Lea Léten og udgivet på forlaget Høst & Søn
Slimfjorden (2021) skrevet af Sarah Lang Andersen, illustreret af Kathrina Skarðsá og udgivet på forlaget Vild Maskine

Varighed: 31:53

OM HØJT AT LÆSE
Er du nysgerrig på, hvad højtlæsning for børn egentlig kan være for en størrelse? Måske har du spurgt dig selv: Hvad skal man læse? Hvor skal man læse? Og hvordan skal man overhovedet læse højt? Så lyt med, for det er nogle af de spørgsmål, vi stiller her i podcasten ”Højt at læse”.

Vores vært, Lærke, arbejder som børnekulturformidler på Biblioteket Frederiksberg, og i hvert afsnit får hun besøg af en gæst, som ved en ting eller to om højtlæsning. Udover det hele drysser vi lidt af den magi, forunderlighed og humor, som udgør børnebøgers karakter.

Vi håber, at du, som lytter med, får mod på højtlæsning sammen børn. Og hvem ved, måske lærer du noget nyt om din egen læsning?

Højt at læse er produceret af Biblioteket Frederiksberg
Redaktion og tilrettelæggelse: Lærke Skjærlund og Morten Ammitzbøll
Vært: Lærke Skjærlund
Illustration: Stephanie Donsø

Share | Download(Loading)